Arrangementer
Find instrument og sangstemme frem og tag aktivt del i Aarhus Folk Festival når Skt. Lukas Kirke indbyder til workshop og folkemusikgudstjeneste søndag d. 25. september 2022.
Mads Kjøller-Henningsen, Clara Tesch og Julian Svejgaard udgør Trioen Farvergade, som styrer de musikalske løjer i en gudstjeneste, hvor spilleglæde og livsglæde står i centrum.
Så kom og vær med, når vi sammen skaber en interaktiv musikalsk gudstjeneste med rødderne plantet i folkemusikken og med plads til musikalsk fornyelse.
Alle uanset alder, instrument, sangstemme og musikalsk niveau er velkomne til at joine trioen til aftenens fællessange.
Blad- og gehørspil er muligt, men kommer du kl. 12.00, er der workshop ved trioen. Workshoppen kræver tilmelding og er for alle, som har lyst til at blive udfordret eller til at kende repertoiret på forhånd. Efter tilmelding får du tilsendt noder til fællessangene.
Har du spørgsmål kontakt da kirke-og kulturmedarbejder Maria Louise Bøg Sørensen på malh@km.dk.
Dagens program:
Klokken 12.00–15.00: Workshop og kaffe for workshopdeltagere. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding til malh@km.dk senest d. 22. september.
Klokken 15.00: Gudstjeneste i kirken – trioen Farvergade spiller for og præst Vibeke Houmøller lægger ord til. Alle som har lyst kan spille med – spiller du ikke, er du selvfølgelig også velkommen til gudstjenesten ☺Vi glæder os og håber, at mange har lyst til at være med.
Det er selvfølgelig også muligt at komme kl. 15, læne sig tilbage og nyde gudstjenesten uden at spille med.