Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Trio Mio og Henrik Larsen – koncertbal

21. marts 2025 kl. 19:00 - 22:00

kr.80 – kr.160
trio mio til folkalender

Koncert-bal med Trio Mio og Henrik Larsen 21. marts 2025

Måske nogen har kigget længe efter vort traditionsrige Vintherbal?
I år bliver det et forårsbal med Trio Mio, som vi glæder os til at danse og lytte til.
Dette i samarbejde med Henrik Larsen, der styrer dansens gang med trin, tramp og tricks
Vi kalder det koncert-bal, da det både i den ene side af salen er muligt at nyde musikken og i den anden side af salen vil være muligt at danse, – og dette med Henriks kyndige vejledning.
Nogle Trio Mio-numre vil være “kun til ørerne”, og dansere kan få et hvil og et smut til baren.

Henrik Larsen vil desuden sammen med Kristine holde en lille hurtig workshop fra kl 19-19.30, programmet vil blive lagt, så der er en naturlig øgning af dansenes sværhedsgrad hen over aftenen, så alle kan følge med.

Koncert-ballet holdes i Truckhallen.

Om Trio Mio:
I hjertet af Trio Mio´s musik ligger et brændende ønske om at give nyt liv til dansk/svensk folkemusik. De spiller musikken på deres egen måde, gør den til nutidig musik som bevarer dyb respekt for den tradition hvoraf musikken er rundet.
Resultatet er ny, forfriskende og helt særegen: kontemporær folkemusik skabt fra det specielle punkt hvor traditionen møder nutiden og lader sig inspirere af andre stilarter som jazz og klassisk musik.
Man er aldrig helt sikker på hvad der skal ske: Smukke, rolige og luftige melodier bliver afløst af hurtige, uforudsigelige og til tider vilde improvisationer. Men sikkert er det, at musikken spilles med intensitet, virtuositet og glæde, som efterlader lytteren åndeløs – og smilende.
TRIO MIO består af
Kristine Heebøll : violin
Jens Ulvsand : bouzouki, guitar og sang
Peter Rosendal : klaver, wurlitzer og flugabone

Henrik Larsen:
Henrik Larsen har været på Klaverfabrikken flere gange og holdt danse-kursus.
Henrik formår at holde trin og retning med sin inspirerende og pædagogiske tilgang til de danske folkedanse.

Henrik vil være på gulvet hele aftenen og sørge for trin og retning i dansene.

Detaljer

Dato:
21. marts 2025
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Pris:
kr.80 – kr.160
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.klaverfabrikken.dk

Arrangør

KlaverfabrikkenFOLK
E-mail
thougaard@c.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Klaverfabrikken, Hillerød
Fredensvej 12A
Hillerød, 3400
+ Google Maps