Arrangementer

Trio Biserka inviterer til en medrivende eftermiddag, hvor vi dykker ned i Balkans rige og mangfoldige musiktraditioner. Programmet er bygget op omkring regionens karakteristiske skæve rytmer og livlige melodier, der spænder fra det melankolske og naturnære til de festlige toner fra de store landsbyfester.
Udover flerstemmig sang så mestrer trioen et imponerende antal instrumenter, herunder hakkebræt, skalmeje, sopransax, jødeharpe og tuba, som sammen med violin og harmonika skaber et autentisk og levende lydbillede.
Trio Biserka består af de tre erfarne musikere Sonya Christie, Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt (de to sidstnævnte kendt fra Klezmerduo)
Sammen leverer de en koncert præget af nærvær, humor og instrumentalt overskud, der inviterer publikum helt ind i de komplekse rytmers univers. En eftermiddag for det nysgerrige publikum, der værdsætter verdensmusik med nerve og smittende spilleglæde