Arrangementer
Sara Curruchich forener traditionelle maya-rødder med cumbia, rock, reggae og latinamerikanske folkemusiktraditioner i bevægende og kraftfulde koncertoptrædener verden over. Med krystalklar stemme og stærke sange giver den unge, prisvindende sanger og aktivist plads til historier om identitet, modstand og fællesskab. Oplev en enestående stemme, når den guatemalanske stjerne gæster ALICE til efteråret.