Arrangementer

Traditionen tro byder Halkær Kro Mad & Kulturhus velkommen til Robert Burns Night i 2024.
Der bliver som altid plads til fremragende mad, store digte, sækkepibe, dans, fortryllende musik på scenen og godt selskab – “what´s not to like!”.
PÅ SCENEN:
Rod Sinclair reciterer Robert Burns digte og spiller op til dans, Stig Bang Mortensen håndterer sækkepiben og skotske DALLAHAN runder aftenen af med deres uforlignelige musik.
MADEN:
Maden, en 3-retters middag, tilberedes af kroens glimrende kokke. Landets bedste haggis kommer direkte fra Slagteren på Kultorvet i København. En autentisk opskrift hentet fra Fraserburgh, nord for Aberdeen og fremstillet af danske, økologiske råvarer.
Første ret:
Spillet ind i salen af sækkepibe og proklamering af Robert Burns digt ’The Haggis’.
Skotsk Haggis med kartoffel/kålrabimos.
Hovedret:
Økosvin braiseret i mørkt øl fra Thisted bryghus, honning og timian.
Serveres med grillede gulerødder fra fælleden vendt med estragon og æbleeddike, ovnstegte kartofler fra fælleden, syltet græskar og en sauce lavet på braiseringslagen.
Alle grøntsager kommer fra Halkær fælled.
Dessert:
Græskarkage med fed fraiche fra Thise mejeri pisket med honning og crunch af karameliseret græskarkerner.
Det bliver med garanti en uforglemmelig aften på Halkær Kro!