Arrangementer
En tung trance. Beskidt og repetitivt. Trommer. Guitar. Forvrængninger.
Du kan ikke stå stille, men må bevæge dig. Lad Ifriqiyya Electrique overtage dig. Det er ikke farligt. Eller er det?
Ifriqiyya Electrique live er ligeså meget et ritual, som det er en koncert. De fire medlemmer håndterer percussion, distortede guitarer og basser, beskidte loops fra en computer samt messende vokal – og det lyder af ingenting du har hørt før.
Denne aften spiller bandet i en særlig 360 graders opstilling, midt på gulvet i Magasinet. På den måde inviterer vi dig helt ind i oplevelsen. Måske forandrer den dig, som så mange andre ritualer. Tør du?