Arrangementer

Siden 1983 har folkemusikgruppen Rasmus genskabt dansk folkemusik fra 1700-tallet. Det startede med en masse gode melodier fra Rasmus Storms nodebog (1760) – og senere er det blevet til musik fra alle de andre danske spillemandsbøger fra 1700-tallet: Brødrene Bast, Svabonius, Erik Jensen og mange flere.
Rasmus spiller musikken i egne arrangementer for violiner og kontrabas, jævnligt krydret med andre strygeinstrumenter. Musikken er meget anderledes end det, man normalt forstår ved dansk spillemands- eller folkedansemusik. Men Rasmus håndterer melodierne med solid basis i en traditionel, dansk spillemåde. Selv om Rasmus oftest spiller musikken til koncert, er det derfor i høj grad dansemusik – med al den energi og det drive, der hører til denne genre.
Rasmus består af: Ove Andersen (violin), Bent Melvej (violin og bratsch), Michael Sommer (violin, bratsch, oktavviolin) og Benny Simmelsgaard (kontrabas). Alle rutinerede musikere og folkemusikere med et langvarigt forhold til dansk og international folkemusik.
Program
14-18 Introduktion og musikalsk samvær, danse- og spilleworkshops, kaffepause
18.30 Middag
20-23 Bal, kaffe
Priser: Eftermiddag 100 kr., 80 kr. for medlemmer
Middag 150 kr med tilmelding torsdagen før.
Aften/Bal 120 kr., 100 kr. for medlemmer
Der kan købes kaffe og kage
Billter i døren, men tilmelding af hensyn til spisning senest torsdag med forudbetaling. Gerne for alt hvad man vil deltage i til MobilePay 97224 Folkekulturværkstedet, med oplysning om deltagere og hvad betalingen omfatter.