Arrangementer

O’Hein & Graubæk – Folk i forsamlingshusene
Billetpris inkl. frokost. 200,- kr. Skal bestilles senest 23. marts. Mobilepay: 648162 (skriv navn og antal billetter) eller ring til Anette tlf 60686154.
Billet uden frokost kan købes på dagen i døren til 100,- kr. (kom senest kl. 14).
Frokost, skøn koncert og mulighed for dans.
Øl vand og kaffe kan købes i baren.
Den 29. marts kl. 13 kommer O’Hein & Graubæk til Felsted Forsamlingslokaler.
O’Hein & Graubæk turnerer året igennem land og rige rundt. Mariehaven, København, Skagen -, Strib – og på forskellige scener i forbindelse med Tønder Festival ugen som blot er nogle få eksempler på deres righoldige turnéplan.
Når de kommer til Felsted, er det i slipstrømmen af en næsten udsolgt St
Patrick’s Day-Celebration Danmarksturne. Det er med andre ord et absolut velspillende hold, der indtager forsamlingshuset i marts. Musikken har dansk-irske rødder. Man fornemmer et nært slægtskab med orkestre som The Dubliners, De Gyldne Løver og musikere som Tom Donovan, Christy Moore m.fl. I O’Hein & Graubæk’s fortolkninger oplever man gang på gang en raffineret musikalsk sammensmeltning af stærke traditioner og nuets forunderlige kraft, gerne tilsat en god portion humoristiske sans. I front for hele festen finder vi Brian Hein O’Driscoll, bl.a. kendt fra Downtown Dynt. Brian er flere gange blevet prisbelønnet som den udtryksfulde og givende sanger han er. Ved hans side står Thomas Eoin O’Driscoll og Pia Hein O’Driscoll. Med Michael Graubæk får musikken et ekstra løft. Han er prisbelønnet rigsspillemand og har turneret i hele verden med sit fortryllende violin- og mandolinspil. O’Hein & Graubæk er på alle måder en vidunderlig musikalsk oplevelse. De er om noget kendt for deres evne til at skabe god stemning og godt humør og når sådan en koncert indledes med en dejlig frokost og en lille kop øl, så er der gode muligheder for at opleve en herlig eftermiddag i Felsted Forsamlingshus.