Arrangementer
7 musikere på scenen. Det bliver en heftig aften!
Mànran bliver betegnet som folkemusikkens superstjerner og med god grund, for en koncert med dem går ikke stille for sig. Med en besætning, der, ud over de ”sædvanlige” folkemusikinstrumenter som violin og harmonika, omfatter elektrisk guitar og trommer – samt TO sækkepiber! – så kan det ikke blive andet end festligt og fyrigt. Det kunne godt blive en aften, hvor det bliver svært at sidde stille på stolene i Kultunariet! Selv om det er musik med fut og fart i, så fornægter det sig ikke, at de også har nogle meget melodiske og iørefaldende sange.
Med tre enormt succesfulde studiealbum bag sig, lancerede Mànran deres nye album Urar (‘frisk’ eller ‘blomstrende’) i slutningen af 2021, og afslørede en ny og spændende lyd, der har begejstret både fans og kritikere.
Mànran besøgte sidst klubben i 2017. Siden da har de suppleret besætningen med sangerinden Kim Carnie. Og hendes fløjlsbløde stemme har tilføjet endnu en nuance til bandets flotte musik. Aidan Moodie (som har besøgt os som del af Gnoss) er ny på guitar. De øvrige medlemmer er: Gary Innes (harmonika), Ewen Henderson (violin), Ryan Murphy (sækkepibe), Mark Scobbie (trommer) og Marcus Cordock (el-bas).
Da Mànran er et populært band, skal I ikke vente for længe med at købe billetter.
Billetter til: 225,- kr. kan købes via Place2Book: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/rgro9eopbc (kopier linket ind i din browser). Du kan også bestille billet via vores hjemmeside.
Vores koncerter er støttet af Kunstrådet og Faxe Kommune