Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

»Livsmessen« med Trio Mio og Viborg Kammerkor

19. maj kl. 19:30 - 21:00

Gratis
TRIO MIO mindre rgb 1

Folkemusikgudstjeneste i Almind Kirke som optakt til Viborg Internationale Kirkemusikfestival 20.-29. maj.

Ved gudstjenesten opføres »Livsmessen«, en dansk folkemusikmesse, der blev skrevet i forbindelse med Kirkedagene 2019 (Himmelske dage på heden).

Det er en ny og anderledes messe om livet fra fødsel til død. Den har tekster af forfatter Iben Krogsdal og musik af den prisbelønnede dansk-svenske folkemusiktrioen Trio Mio med besætningen violin, guitar og klaver. Gruppen medvirker sammen med Viborg Kammerkor.

Solist er Nanna Clara Josef Johannessen. Liturg: Sognepræst Inge Mader Jensen.

Trio Mio:
Trio Mio spiller musik med ønsket om at fylde den danske og svenske musiktradition med nyt liv, med en traditionel og samtidig moderne lyd. – En afslappet og kreativ omgang med folkemusiktraditionen.

Trioen fremhæver, at musikkens fulde virkning først åbenbarer sig i alle dens facetter, når lytteren overgiver sig helt og aldeles. Den bliver aldrig ensformig, altid sker noget uventet. En liflig, rolig og let melodik viger pludselig for hurtige, drilske og nogle gange skøre improvisationer. Her bryder skæve harmonier og dissonanser igennem. Et spændende og forfriskende tiltag, hvor man aldrig kan være sikker på, hvad det næste øjeblik bringer. Hvad man derimod kan være sikker på er intense, fingerfærdige musikalske delikatesser og ren lyst, som får én til at smile.

Trio Mio har eksisteret siden 2004 og udgivet 6 CD´er, og de er blevet hædret med syv Danish Music Awards – FOLK for deres albums. Musikerne er Peter Rosendal, Kristine Heebøll, Jens Ulvsand.

Detaljer

Dato:
19. maj
Tidspunkt:
19:30 - 21:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
https://viborgfestival.dk/event/musikgudstjeneste-i-almind-kirke/

Arrangør

Viborg Internationale Kirkemusikfestival
E-mail:
presse@viborgfestival.dk
Se Arrangør hjemmeside

Andet

Aldersgruppe
Alle

Sted

Almind Kirke
Silkeborgvej 1, Almind
Viborg, 8800
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside