Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Lea Kampmann på Gnisten i Ry

17. september kl. 20:00 - 21:00

kr.250
Fotografer Alda Eydunardottir Mohr Var Samuelsen 1

Oplev den færøske singer-songwriter på Gnisten, som del af European Folk Day.

Lea er en færøsk singer-songwriter, som er kendt for sin evne til at fange lytteren med sin sjælfulde vokal og lyrik. I 2024 var Lea på Danmarksturné med Lucky Lo, og i 2022 var hun på Danmarksturné med Katinka Band.

Med sit album, Seinferð, der er produceret af Teitur i september 2024, inviterer Lea Kampmann lytteren ind i et musikalsk rum, der giver følelsen af at sidde på indersiden af en akustisk guitar.

Lea er født på Færøerne, men flyttede til København, da hun var fem år gammel og har derfor indsigt i både den danske og færøske kultur. Med ‘Seinferð’ håber Lea Kampmann at kunne formidle sin viden om den færøske kultur og ikke mindst det færøske sprog til danskerne.

Leas optrædener er kendt for at skabe en intim atmosfære, hvor publikum inviteres ind i et rum af ro og refleksion. Hun er ikke blot en sangerinde; hun er en historiefortæller.

Europæisk folkemusik
I forbindelse med European Folk Day arrangerer KANT en landsdækkende koncertrække. Det sker på flere meget forskellige, etablerede venues i hver deres del af landet; Spillestedet Gnisten i Ry, Universitetsbiblioteket i Fiolstræde under Københavns Universitet, Aarhus Folk Festival i samarbejde med spillestedet turkis, fabula i Valby – Danmarks første kulturinstitution for samtale og til Folkekøkken & Koncert på Tapperiet i Køge.

Med koncertrækken fejres folkemusikken, som får mulighed for at folde sig ud i rum, der allerede bærer på viden, historie og fællesskab: spillesteder, museer, biblioteker, universiteter og andre alternative scenerum og kulturinstitutioner.

European Folk Day er en årlig mærkedag, der fejrer europæisk folkemusik, traditionel dans og historiefortælling på tværs af kontinentet. Initiativet startede som et pilotprojekt i 2023 for at sætte fokus på folk-genren og vise styrken i Europas kulturelle mangfoldighed. Bag initiativet står European Folk Network (EFN), som arbejder for at samle og styrke folk-miljøet i Europa ved at forbinde lokale traditioner med det europæiske fællesskab og synliggøre, at folkemusik er en essentiel del af Europas kulturarv.

Pladser
Koncerten er med et mix af ståpladser og siddepladser efter først til mølle-princippet.

Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.

Detaljer

Dato:
17. september
Tidspunkt:
20:00 - 21:00
Pris:
kr.250
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://gnistenry.dk/program/17-09-2026-lea-kampmann-2368

Arrangør

Gnisten i Ry
E-mail
info@gnistenry.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Gnisten i Ry
Møllevej 22
Ry, 8680
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside