Arrangementer

Bajads er denne aften Lasse Væver Jacobsen (violin), Ole Jensen (violin>, Judy Ryslander (harmonika).
Judy fortæller: “Læsø musik- og dansetradition er i sin helhed ikke mere eksisterende på Læsø, men heldigvis er vi nogle, som var med til at indsamle på video og på bånd dengang i 1980’erne, hvor det endnu var muligt at møde de gamle spillemænd og dansere derovre. Ole og Judy har været vigtige kulturbærere i dette forløb, og i nyere tid har især Judy arbejdet for at få traditionen tilbage til Læsø og leve et vitalt og levende liv igen. Det har foreløbig udmøntet sig i en del baller i Byrum Forsamlingshus, og i formidling rundt øen, og vi har fået engageret Lasse til at kaste sig ind i projektet, da han af os alle mest har sin jævnlige gang på Læsø (er født og opvokset der).
Vi spiller gerne til bal ude i landet også, og nu kommer vi til Køge.
Vi sammensætter en aften med den skønne og særprægede Læsømusik med den iørefaldende tonalitet – og de mange forunderlige Læsødanse med det særlige ‘søk’ og mange gange vestenom.”
Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd