Arrangementer
Oplev mesterligt fortolket skandinavisk folkemusik i Thorøhuse forsamlingshus, når Hazelius Hedin gæster Thorøhuse Forsamlingshus.
Johan Hedin og Esbjörn Hazelius er blandt Sveriges førende folkemusikere i dag. Sammen har duoen Hazelius Hedin betaget publikum i næsten 14 år med deres tætte sammenspil og deres inderlige fortolkninger af folkeviser og dansesange. Med lyden af nøgleharpe, cittern, guitar og violino d’amore sammen med Esbjörns hjertevarme sangstemme, fremmaner Hazelius Hedin sin egen umiskendelige, dybt rørende version af svensk folkemusik, og tilbyder lytteren en snoet rejse gennem grænselandet mellem fortid og nutid.
Entré: 150 kr.
Som altid tilbyder vi en 2-retters menu inden koncerten til 150 kr.
Spisning starter kl. 18.00.