Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Koncert med Bjarke Hansen og Anders Øvre Kappel

3. september kl. 19:30 - 21:30

kr.150 – kr.175
Bjarke og Anders

Sydamerika møder Rusland
– En musikalsk oplevelse, der både masserer dine følelser og lattermuskler

Balalajkaen og guitaren er hovedpersoner i Bjarke Hansen og Anders Kappel Øvres fantastiske, musikalske fortælling, som du kan opleve torsdag den 3. september kl. 19.30 på Vorupør Museum, Vesterhavsgade 21, 7700 Nørre Vorupør.
Balalajkaen, med sin spinkle trækrop og de sprøde, sprællende toner, er en af hovedingredienserne i den russiske folkemusiks hjerte og sjæl. På russisk siger man, at balalajkaen taler. Derfor vil musikken, vi skal høre, tale direkte til de menneskelige følelser, så der måske triller en tåre, eller således at dansebenene næsten ikke kan forholde sig i ro.

Balalajkaen bliver håndteret af Bjarke, som er vokset op med instrumentet via familiebånd til det anerkendte ”Pavlovski’s balalajka orkester” i København. Bjarke har optrådt i ind- og udland og har mange anekdoter at berette derom. Han er primært selvlært musiker fra Mors, men studerede balalajka i en periode på konservatoriet i Sankt Petersborg.

Guitaren, som oprindelig kommer fra Spanien, tog turen over Atlanten og blev en stor del af den sydamerikanske musikkultur. Den håndteres af Anders Kappel Øvre, der er klassisk uddannet guitarist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Anders har boet på Trinidad i Caribien i tyve år og har der tabt sit hjerte til venezuelanske valse, brasilianske choros, calypso og de mange andre livsglade rytmer fra ”den ny verden”.

Den musik vi skal høre, vil være fra de to verdensdele, og de to instrumenter bevæger sig ind på hinandens områder i smukke harmonier. Musik overskrider alle grænser til glæde og gavn for alle mennesker. Det er der ekstra brug for, som verden ser ud for tiden.

Bjarke og Anders har spillet og optrådt sammen, siden de begge var uvorne, violinspillende

Detaljer

Dato:
3. september
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
kr.150 – kr.175
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.thy-folkemusik.dk