Arrangementer
I januar 2023 havde vi besøg af Anna Wirsén og Christian Alvad. De leverede en flot koncert for fulde huse. I januar 2024 fik vi så en mail fra Christian Alvad som skrev: Vi trioliserer. Et stort ønske fra vores side, men tidligere har kalenderen været en ubarmhjertig modstander. Nu er både kalender og de første jobs allerede på plads. Bassisten og mester i kromatisk mundharpe, Jacob Venndt har sagt ja til at være med på alle de steder, der bliver muligt for ham i det nye år.
Et sådan tilbud vakte vores interesse og da vi ikke havde planlagt koncert i juni måned, så var der ikke langt til handling. Vi glæder os til et genbesøg suppleret med endnu en kompetent musiker.
Og så glæder vi os til at kunne benytte Rejsestaldens nye scenepodier, så dem på bagerste række også kan se Alvads leg på strengene.