Arrangementer
Morten Alfred & Vingården – Ny akustisk musik fra Danmark
”Det talstærke publikums taktfaste bifald udløste et ekstranummer: ”Slottet”, der
indledtes i violinen med en smuk ballade, som saxofon og guitar gled ind i. En meget
sangbar melodi, lige til at nynne med på – og det gjorde publikum så sandelig, også i
den grad. En dejlig afslutning på en fornøjelig koncert.” – Helsingør Dagblad, aug.
2023 (Sthens Kirke)
I trioen Morten Alfred & Vingården skriver bandets medlemmer selv deres
materiale. De forarbejder og forædler såvel de lidt ældre og velmodnede melodier,
som de perlende friske og nyskrevne sange og kompositioner.
Efterfølgende deler de det færdige resultat med publikum til koncert og/eller til
dans. Musikken er ny, men tekster, melodier og rytmer er dybt inspirerede af den
traditionelle danske og nordiske musik.
Trioens instrumenter er sopran- og barytonsaxofon, violin, guitar, mundharmonika
og vokal, og musikken er præget af de medvirkende musikeres baggrund i genrer
som barok musik, kirkemusik, traditionel dansemusik, bryllupsmusik, verdensmusik
og meget mere.
Morten Alfred & Vingården besøger i 2023 og 2024 bl.a. Fannikerdagene i Nordby
på Fanø, Sthens Kirke i Helsingør, Musik over Præstø Fjord Festival i Tappernøje,
Kulturkøbmanden i Øster Assels, Thy Folkemusik, Musikhuset Metronomen på
Frederiksberg, Hillerød Folk Festival på Klaverfabrikken i Hillerød, og Zürich Folk Club
(Sweitz).