Arrangementer

En aften i folkemusikkens tegn
Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium inviterer jer ud af kulden og ind til en aften med musik, dans og varme når de drager ud i landet på deres traditionsrige vinterturné.
Glæd jer til en koncert bestående af traditionelt såvel som nykomponeret folkemusik arrangeret for ensembler fra to og helt op til tretten musikere. Koncerten vil guide publikum vidt omkring, fra den vestjyske hede til de norske fjelde og lettiske skove.
Når de studerende indtager scenen er det med både inderlighed og energi. De spiller med stor respekt for traditionen, men sætter samtidig deres eget aftryk på musikken, og giver et nutidigt billede af, hvordan folkemusikken lever videre i dag.
I år får de studerende fra folkekons fint besøg af musikere fra den tværnordiske kandidatuddannelse “Nordic Master of Folk Music”, og sammen vil de skabe et brag af en koncertoplevelse.