Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

FolkCamp 2023

25. juni 2023 - 1. juli 2023

FolkCamp er en sommerlejr for musikudøvende og dansende børn, mellem 10 og 15 år, med en interesse indenfor folkemusik og folkedans. FolkCamp 2023 er 6 dage, hvor vi skal spille, synge og danse sammen, få nye venner, spille rundbold, have bålaften, til koncert, til forskellige workshops og vigtigst af alt have det rigtig sjovt!

På FolkCamp er der to overordnede aktiviteter i løbet af dagen:

Storspil/stordans er, hvor alle deltagere spiller og danser sammen, under ledelse af de forskellige instruktører, så du får muligheden for at lære af dem alle sammen. FolkCamps instruktører er alle blandt Danmarks absolutte elite indenfor folkedans og folkemusik og har alle mange års undervisningserfaring.

Workshops kan have alle mulige forskellige emner såsom avanceret violinteknik, folkedans fra Nordøstengland eller en tur på legepladsen. Workshops vil enten være valgfrie sådan, at deltagerne kan vælge sig ind på det de har mest lyst til, eller det kan være bundne workshops, hvor alle blæsere skal gå sammen, alle strygere, alle dansere osv. Nogle workshops vil vare én dag, mens andre vil foregå over to dage. Til den afsluttende koncert skal de workshops, der har været over to dage, optræde.

Udover de faste aktiviteter vil dagene bestå af dejlig mad fra skolens køkkenpersonale, masser af sang og leg, rundbold og gode oplevelser. I løbet af ugen kommer der et professionelt band forbi og spiller koncert for os. FolkCamp 2023 sluttes af med et brag af en opvisning for familie, venner og andre der har lyst lørdag eftermiddag – enten online eller fysisk!

Detaljer

Start:
25. juni 2023
Slut:
1. juli 2023
Begivenhed Kategorier:
, , ,
Hjemmeside:
https://folkcamp.dk

Arrangør

FolkCamp
E-mail
folkcamp@folkcamp.dk
Se Arrangør hjemmeside

Andet

Aldersgruppe
Børn og unge

Sted

Musikefterskolen i Humble
Hovedgaden 21
Humble, 5932
+ Google Maps