Arrangementer

Før juletravlheden begynder, er der tid til, at man kan læne sig tilbage og lytte til musik. Det er oplagt, når folkBALTICA Ensemble inviterer til efterårskoncerter. De 40 musikalske talenter fra Danmark og Tyskland skaber under ledelse af Harald Haugaard et fascinerende lydbillede med violiner, celloer og kontrabas, harmonikaer, guitarer og en bred vifte af blæseinstrumenter. De mange forskellige instrumenter og den enorme spilleglæde formidles i en uforglemmelig koncertoplevelse.