Arrangementer

FESTiRIBE
er en dag i folkemusikkens og -dansens tegn der løber af stablen d. 8 juni 2024
Folk fra nær og fjern mødes for at være sammen en hel dag om at spille og danse – og råhygge!!
Vi starter kl.10 på Domkirkepladsen. Her skal der spilles og danses en halv times tid, hvorefter spillefolk fordeler sig ned gennem gågaden, der så gynger af liflige polkaer og fyndige hopsaer hele formiddagen.
Kl.13.30 foregår arrangementet på Ribelund
(Tangevej-Kastanieallé, et stenkast fra stationen, lige over banen).
WORKSHOPS med spil og dans. I år er workshops lagt i hænderne på Tove De Fries (Spilleworkshop) Tove tager sin fars og bedstefars musik med til workshoppen. Marianne Timmermann står for danseworkshoppen. Marianne er kendt fra bl.a. Rousthøje- og Helle folkedansere.
Rig lejlighed til buskspil og hyggesnak om “siden sidst”…
Kl.18 er der lækker buffet (NBNB tilmelding nødvendig!!)
Kl. 20 starter så årets spillemandsbal med forskellige folkemusikorkestre.
Hele arrangementet rundes af ved 23 tiden med
“farvel – vi ses igen næste år….”
Tilmelding til Bendix Rødgaard: ribelaug@gmail.com