Arrangementer

Fenja kombinerer det akustiske med det elektroniske og skaber et velklingende og medrivende univers af magisk stemning, velskrevne tekster og dragende vokaler.
Fenja er aktuel med sit andet studiealbum “Menneskedyr”, skabt i samarbejde med norske Odd Martin Skålnes. Albummet har modtaget 6 stjerner hos GAFFA og har fået overvældende roser af anmeldere og publikum.
”Sjældent er jeg blevet så positivt ramt af en musikalsk udgivelse, som jeg er blevet af Menneskedyr. Teksterne har poetisk dybde og en sjælden sproglig bevidsthed – og så tror jeg, at jeg er blevet smaskforelsket i Fenjas vokal.”– GAFFA 2026
Tilbage i 2021 udgav Fenja sit første album “Flugtdyr”. For det modtog Fenja ”Autors Hæderspris”.
Fenja medbringer en besætning der breder sig over bl.a. cello, klaver, guitar, violin m.m.