Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Ethno Kids

6. juli - 9. juli

DKK900
Ethno Kids Banner 1 1 2

Ethno Kids er et sommerstævne for børn mellem 10-17 år, der elsker musik, dans og fortællinger fra hele verden. Det finder sted 6. til 9.juli 2022.

I løbet af stævnet kommer vi til at møde folkemusikere fra forskellige dele af verden. Vi dykker ned i deres historier og musik. Vi skal danse, synge, spille og fortælle.

Ud over at spille en masse musik skal vi også hygge os, med spil, t-shirt design og mange andre ting. Om lørdagen slutter vi af med at holde Ethno festival, hvor forældre og andre publikummer er inviteret. Vi skal spille koncert sammen med Ethno Denmark, som er et stævne med folkemusikere fra hele verden. Der bliver samba workshop, åben scene og mulighed for at spise aftensmad.

Hvis du allerede spiller et instrument, hjælper vi dig med at lære de nye melodier på dit instrument, på det niveau du er kommet til. Hvis du ikke spiller et instrument, hjælper vi med at finde noget, som du kan spille på, desuden bliver der rig mulighed for at synge.

Det vigtigste for at deltage er, at du har lyst til at være med. Vi spiller og lærer alt på øret hele ugen. Det vil sige, at man ikke behøver at kunne læse noder for at være med.

Detaljer

Start:
6. juli
Slut:
9. juli
Pris:
DKK900
https://ethno.world/ethno/denmark/

Arrangør

Ethno Denmark
E-mail:
Denmark@ethno.world
Se Arrangør hjemmeside

Andet

Aldersgruppe
Børn og unge