Arrangementer

14-18 Introduktion og musikalsk samvær, danse- og spilleworkshops, kaffepause. Spilleworkshop med Klezmerduo, danseworkshop med Halas Duo
18.30 Middag
20-23 Bal, kaffe
Vi skal dybt ind i hjertet af Østeuropa til Transsylvanien, Moldavien, Galicien, Bukovina, Ukraine, Rumænien og Polen.
Her blander den livsbekræftende klezmermusik sig med romatraditionen og den lokale folkemusik i en forrygende og stemningsfuld hyldest til naturen, livet,festen og mangfoldigheden.
EASTWIND spiller på traditionelle instrumenter, som man ikke hører så ofte herhjemme – drejelire, transsylvansk cello, dulcimer, overtone fløjter og polske trommer som suppleres af harmonika, sopransaxofon og flerstemmig sang.
Jacek Halas er en af pionèrerne indenfor genopblomstringen af den polske folkemusiktradition.
Han vil bl.a. fortælle om møder og udveksling med de gamle spillemænd og dansere, om genoplivningen af det gamle Helligtrekongersspil, hvor folk vandrer udklædte fra hus til hus med musik og sang. Om at rejse i Ukraine og spille sammen med de gamle drejeliremestre. Og om at opbygge dansehus i Poznan og invitere unge indenfor.
Det foregår på letforståeligt engelsk – med mulighed for oversættelse.
Se mere på vor hjemmeside, inkl tilmelding til middag
Støttet af Statens Kunstfond og Sorø kommune