Arrangementer
BBC MG ALBA Scots Singer 2022, Beth Malcolm fra Perth, har sunget siden hun var barn og præsenterer en blanding af traditionelle, moderne og selvskrevne skotske sange. Hun berører og imponerer publikum med sin stemme, sine historier og sin charmerende og uimodståelige sceneoptræden.
Efter flere år med optrædener i Glasgow Star Folk club vandt hun en ‘Danny Kyle award’ på Celtic Connections i 2019, hvilket for alvor satte gang i hendes karriere. Hun var på flere turnéer i Tyskland, hvorefter hun modtog hun i 2022 den eftertragtede BBC MG ALBA Scots Singer of the Year 2022-pris. Og blev i den forbindelse udråbt som ‘One to Watch’ af The Scotsman.
Beth Malcolm har samarbejdet med flere prominente skotske musikere og bands som Fat-Suit, Adam Holmes og Lewis McLaughlin. Electronica bander Niteworks featurede hende på albummet “Gaelictronica” i hittet “John Riley’” og optrådt med dem flere gange, bl.a. i Glasgow Royal Concert hall suppleret af The Royal Scottish National Orchestra.
I foråret 2023 udgav hun sit debutalbum “Kissed and Cried”. Og i løbet af 2024 udgiver hun albummet “Folkmosis”. Ind imellem disse udgivelser har hun turneret heftigt i bl.a. Skotland, Tyskland og i USA.
På Baltoppen LIVE akkompagneres hun af guitaristen og sangeren Heather Cartwright, som har taget folkescenen med storm med sit følsomme spil. Samt harmonikaspilleren Andrew Waite, kendt fra bl.a. bandet Dallahan.
★★★★★
“Beth Malcolm brings passionate commitment to whatever she sings…a glowing future beckons.”
The Scotsman
Koncerten er en del af medlemsklubben ’Skotsk & Irsk Musikscene’ på Baltoppen LIVE, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – primært på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet for sæson 2024/2025 kan købes for 650,- så lenge der er ledige pladser, og kun frem til nytår: https://baltoppen.billetten.dk/…/eventde…/eventno/125316
Løssalg: 160,- (siddepladser på balkon)
Menu i Baltoppen LIVEs café fra kl. 18:00: Glaseret skinke med brune kartofler og stuvet grønlangkål (165,-). Tilkøb af dessert: Risalamande med kirsebærsauce (25,-). Skal forudbestilles senest 2 hverdage før koncerten – med forbehold for udsolgt.