Arrangementer
Lørdag den 30. april 2022 på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88
kl. 13.00-17.00
Spillemandsgruppen Rasmus Storm og Mads Kjøller Henningsen holder workshops i 1700-tals musik.
Rasmus Storm gruppen består af Lars Lilholt, Ove Andersen, Michael Sommer, Bent Melvej Nielsen og Benny Simmelsgaard. Med udgangspunkt i 1700-tals musikken bliver der tips og tricks for violin, harmonika, bas og fløjte, samt en workshop om ideer og tanker i forbindelse med udvikling af de gamle melodier fra nodebog til færdigt nummer.
Familien Steffan, Pia & Per Sørensen fra Kolding holder kursus i 1700-tals dans. Hos spillemændene skal der spilles fra Rasmus Storms nodebog, som er fra o. 1760 – i denne bog er der mange menuetter, så en del af dansekurset kommer til at handle om, at vi skal danse menuetter. Udover det er familien Sørensen så heldige, at de selv ejer en dansk 1700-tals dansebog med 150 forskellige danse. Mange af dansene er rækkedanse, og vi vil på kurset også danse nogle af disse rækkedanse.
kl. 17.00-19.00 Middag
kl. 19.00-20.00 Koncert med Rasmus Storm Gruppen
kl. 20.00-23.00 Spillemandsbal med spillemandskursister og nogle af instruktørerne som forspillere
PRISER
125 kr. for musik/dans eftermiddag, inkl. kaffe/kage
150 kr. for koncert/bal, inkl. kaffe/kage
375 kr. for musik/dans hele dagen, inkl. 2 x kaffe/kage samt aftensmad, som er kylling i karry med løse ris, brød & smør samt hindbærmoussé til dessert.
Drikkevarer kan købes til rimelige priser.
TILMELDING senest 8. april 2022.
SPØRGSMÅL i forbindelse med arrangementet sendes til angrjens@gmail.com
Et samarbejde mellem Dans Danmark, Spillemandskredsen og Fredericia Spillemandslaug.