Arrangementer
Releasekoncert: Ude af mine hænder – Flach | Østerby
Kom til Bartof station d 21. september for at fejre udgivelsen af Flach | Østerby’s
første duo-plade “Ude af mine hænder”. En plade bestående af kontemporær, nordisk
folkemusik spillet og skrevet af Anna Østerby på akkordeon og Henriette Flach på
nøgleharpe og hardingfele.
Programmet:
• Dørene åbner kl. 20:30*
• Koncertstart kl. 21:00
• Åben jamsession kl: 22:30
“For lidt mere end et år siden startede tankerne om denne her plade. Vi sad i metroer, på
caféer, og over mange kopper kaffe luftede vi tanker og idéer om pladen. Vi sad i køkkener,
stuer og øvelokaler, hvor musikken lige så stille begyndte at tage form og lande i en fælles
fortælling. Nu er den her – og nu skal den endelig spilles! Og det skal fejres!
Vi håber, at vi ses den 21.september!<3”
Henriette Flach: Nyckelharpa og hardingfele
Anna Østerby: Akkordeon
*Det er muligt at komme før koncerten og spise aftensmad på Bartof Café.