Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

KONGERO – Folk’appella i verdensklasse!

7. maj 2022 kl. 20:00 - 22:00

Kongero er en af Sveriges førende vokalgrupper indenfor svensk folkemusik og består af sangerne Emma Björling, Anna Wikénius, Lotta Andersson og Sofia Hultqvist Kott.
– Kongeros musik er kendetegnet ved klarheden i deres smukke stemmer, de tætte harmonier og spændende rytmer. Med en eminent musikforståelse, teknisk dygtighed, uimodståelig legesyge og flotte arrangementer skaber de en unik lyd, der bringer traditionel musik fra fortid til nutid. De kalder genren for svensk folk’appella.
Kongero tager tilhøreren på en fantastisk rejse, en mægtig og vidtstrakt skandinavisk folkemusikoplevelse. Blå toner, banebrydende polyfoni, svingende, smukt og intimt. Kvartetten turnerer en stor del af året og tager overalt publikum med storm. Har bl.a. optrådt på mange af de største folkemusikscener og festivaler i både Europa, USA, Canada og Asien.
Kongeros repertoire består af både traditionelle og originale sange / melodier med flere skrevet af medlemmerne selv i smukke arrangementer. Sangene omhandler fortællinger om livet, lige fra de bevægende kærlighedssange, dramatiske middelalderlige ballader, skæmteviser og inderlige salmekoraler til medrivende polskaer og schottish, og kvartetten har også udviklet den ordløse folkemusik, som de kalder svensk a’cappella.
Kongero har udgivet flere egne albums og senest i 2019 udkom ”Vaerla Vaken” med Kongero & Massivet. Alle udgivelser har modtaget fremragende anmeldelser.

Detaljer

Dato:
7. maj 2022
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
www.wintercoat.dk

Sted

Wintercoat
Grønvej 51, Fårup
Sabro, 8471
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Andet

Aldersgruppe
Alle