Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Maja Kjær si Orkester

13. november kl. 19:30 - 22:00

kr.80 – kr.160
maja kjaer si orkester

Maja Kjær på violin har været på Klaverfabrikken flere gange, sidst med Fru Skagerrak, som er en nordisk trio med violiner og fløjter. Denne gang kommer hun med sit eget band og sin egen musik. Det glæder vi os til at præsentere for vort publikum.

Maja Kjær si Orkester er et nyt og sprudlende orkester, der spiller Nordic Drive – originale, instrumentale folkekompositioner af den flere gange Danish Music Award Roots/Folk-nominerede komponist Maja Kjær.

Musikken har rødder i nordisk folkemusik og østeuropæisk musik-tradition og er kendetegnet ved et stærkt fremaddrivende udtryk og et smittende, dansevenligt groove.

Musikken er både ekspressiv og stærkt kommunikativt og rummer spændvidden fra højenergisk, kropslig musik til mere sanselige og lyttende øjeblikke.

Orkestrets lyd balancerer dog tydeligt en klar nordisk tone med en speciel instrumentering, hvor der er cimbalom, tuba, slagtøj og to violiner.

Projektet blev startet som et kunstnerisk eksperiment med det formål at udvide de klanglige og rytmiske rammer for nordisk folkemusik gennem et utraditionelt ensemble og et stærkt fokus på kollektiv fremdrift.

I 2025 blev Maja Kjær si Orkester nomineret til en Danish Music Award – Roots i kategorien Årets Nye Danske Rootsnavn.

Orkestret musikere har baggrunde i nordiske, østeuropæiske og sydamerikanske traditioner. Det består af virtuose folkemusikere, rytmiske specialister og genreoverskridende performere, der gerne blander gængse genrer, hvilket lykkes rigtig godt.

Musikernes erfaringer spænder fra traditionel lăutari-musik og cubanske clave-traditioner til nordisk salmesang, punk/noise-improvisation, teater- og cirkusmusik.

Sammen udgør de et levende og yderst lyttevenligt live-ensemble med stor musikalsk forståelse.

Discography

Landing (GO’ Danish Folk Music, 2024)

På scenen har vi:

Maja Kjær – violin

Signe Kierkgaard Schmidt – violin

George Mihalache – cimbalom

Rasmus Svale – tuba

Christian Joen – percussion

Detaljer

Dato:
13. november
Tidspunkt:
19:30 - 22:00
Pris:
kr.80 – kr.160
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
www.klaverfabrikken.dk

Arrangør

KlaverfabrikkenFOLK
E-mail
thougaard@c.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Klaverfabrikken, Hillerød
Fredensvej 12A
Hillerød, 3400
+ Google Maps