Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Baskery (SE)

10. februar 2027 kl. 19:30 - 20:45

kr.215

Queens og banjopunk – De svenske banjo-punkere Baskery giver deres bramfrie bud på, hvordan genrer kan mixes. De forener hensynsløst smukt og henrivende brutalt operaagtig skønsang med musik hentet fra den svenske visetradition, punk, country, americana og rockabilly. Kan det lyde godt? Ja for hulen! Det kan det!

De tre søstre i Baskery kan knap huske, hvornår eller hvorfor de begyndte at spille musik – det har altid været en del af deres liv. Som teenagere sluttede de sig til deres far – en erfaren enmandsorkester – som i årtier havde levet af at spille blues og country. Sammen dannede de bandet Slaptones og udgav to albums på EMI Sweden. Denne baggrund i roots-musik og americana lagde fundamentet for deres lyd – men også en trang til at udfordre og bryde genrens traditionelle rammer.

Baskery er kendt for at kombinere punkens energi og råhed med singer/songwriter-stilens dybde og finesse. Deres debutalbum Fall Among Thieves (2008) blev indspillet i Stockholm og co-produceret af Lasse Mårtén. Efterfølgeren New Friends (2011), som bandet kalder sit “sigøjneralbum”, blev optaget på farten i hotelværelser og lejligheder og senere mixet i Berlin. Tredje album, Little Wild Life (2013), blev til på blot ti dage i et tidligere dansestudie i Berlin, co-produceret af Matt Wignall.

Baskery har turneret verden rundt og optrådt på prestigefyldte festivaler som Glastonbury, SXSW, Bonnaroo og Newport Folk Festival. I 2023 udgav de deres femte album, V End of the Bloodline, indspillet i en gammel gård i Devon sammen med producer Sean Lakeman. Her udforsker søstrene både individuelle følelser og deres fælles musikalske identitet, og cementerer Baskerys position som en markant og grænsebrydende aktør på den internationale musikscene.

Baskery er:
Greta Bondesson: Guitarbanjo/guitar, trommer, harmonika, vokal
Stella Bondesson: Dobbeltbas, elektrisk bas, vokal
Sunniva Bondesson: Akustisk/elektrisk guitar, cello, vokal

215,- (+ ordregebyr)
Unummererede sidde- og ståpladser.

Detaljer

Dato:
10. februar 2027
Tidspunkt:
19:30 - 20:45
Pris:
kr.215
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://baltoppenlive.dk/arrangement/baskery/

Andet

Aldersgruppe
Voksne

Sted

Baltoppen LIVE
Baltorpvej 20
Ballerup, 2750
+ Google Maps