august, 2021

18aug20:0022:00Trio Mio og The Orchestra; The TricksterFolkemusik-trio med fuldt bigband-udtræk20:00 - 22:00 Godset, Jens Holms Vej 5Kategorier:KoncertAldersgrupper:16-30 år,31-60 år,61-99 årEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Albummet The Trickster udkom i 2020 og blev nomineret til en DMA som Årets Jazzudgivelse samt udpeget af Jazzspecial som ”Årets Jazzalbum 2020”. 

 

Nu kan musikken høres live: En folkemusik-trio mikset med moderne bigband, kompositioner med tråde i så forskellige hjørner som Polska, Sønderhoning og nutidig jazz… Det kan på overfladen virke vanskeligt at få til smelte sammen, men når pianist/komponist Peter Rosendal skriver og arrangerer musikken, og The Orchestra og Trio Mio spiller med, synes det ganske naturligt og ubesværet. Peter Rosendals skrivemåde bærer et ganske finurligt, komplekst og stærkt personligt præg der gør musikken svær at sætte i bås, men appellerende at lytte til. Og tilsat de to orkestres umættelige nysgerrighed, er der er bestemt chance for en musikalsk oplevelse, der kan rykke ved opfattelsen af både bigband og folkemusik. 

 

Folkemusiktrioen Trio Mio, arbejder med at lægge nye lag på de gamle folkemusikalske traditioner. At gøre den til nutidig musik, men stadig bevare trådene tilbage til de traditioner, som musikken er rundet af. 

 

Bigbandet The Orchestra har i over 25 år formået at flytte orkesterformen – bigband – ind i nye sammenhænge og bidrage til dens udvikling, ofte ved at inddrage musikere eller komponister der har helt andre baggrunde og er uden konventioner for brugen af bigband. Orkestrets varemærke er en tæt og spændstig ensemblelyd – og nogle af de mest markante musikere på jazzscenen.

 

Line Up:

Trio Mio:

Peter Rosendal; pno.

Jens Ulvsand; Bouzouki, tenor-guitar og guitar

Kristine Heebøl; Violin

 

The Orchestra:

Sax:

Anders Banke

Kasper Wagner

Lars Møller

Frederick Menzies

Jan Harbeck

 

Trombone:

Steen Hansen

Tobias Stavngaard

Niels Gerhardt

Kim Aagaard

 

Trompet:

Jesper Riis

Christer Gustafsson

Maj Berit Guassora

Lars Søberg Andersen

 

Jonas Johansen – dr.

Matthias Petri – bas

Thor Madsen – gt

Mere

Tid

(Onsdag) 20:00 - 22:00

Lokation

Godset

Jens Holms Vej 5

Arrangør

Jazz600031226238