januar, 2022

25jan19:3023:00Rod Sinclair & Scotia NostraBurns Night – Skotlands nationaldigter fejres19:30 - 23:00 Baltoppen LIVE, Baltorpvej 20, 2750 BallerupKategorier:KoncertAldersgrupper:16-30 år,31-60 år,61-99 årEntre:Entre

Arrangementdetaljer

I januar måned hvert år samles tusinder af skotter verden over for at fejre den skotske digter, Robert Burns fødselsdag markeres med mad, musik og poesi.

Velsmagende, jævne retter som haggis (en slags velvoksen medisterpølse) med kartoffel- og kålrabimos serveres i en pikant sauce af whisky og sækkepibemusik. Hovedretten er skotsk lammeragout. Mere whisky følger.

Denne aften på Baltoppen LIVE har vi dog skiftet fåremaven ud med oksesteg. Og baren vil være velforsynet med skotsk whisky.

Aftenens sange, digte og danse har naturligt nok Skotlands nationaldrik som brændstof.

Nogle af sangene er pæne – My Love is Like a Red Red Rose. Andre er solidariske – A Man’s a Man for A’ That. Men efterhånden kommer nogle af de sange og digte Burns også er kendt for – de stærkere politiske og erotiske sager. Burns var ingen helgen – og hans digte gør grin med netop den slags folk, der ville gøre ham til det! De traditionelle skotske “Country Dances”, er nemme at lære og får farven frem i kinderne.

Scotia Nostra er dannet for at opfylde danskernes lyst til skotske sange og musik til koncert, fest og dans. Kvartetten består af nogle af landets mest erfarne instrumentalister indenfor genren, med den skotskfødte sanger Rod Sinclair som garant for ægtheden.

Efter musikken og dansene slutter aftenen med Burns verdensberømte sang – så loyalt oversat af Jeppe Åkjær – Should Auld Acquaintance Be Forgot.

En Burns aften byder på noget til smagsløgene og til dansemusklerne, til maven og til kvinde- og manddommen, til fødderne og til følelserne – helt i Robert Burns ånd.

Rod Sinclair: sang, guitar, banjo
Steffan Sørensen: bas, violin, bratsch og sang
Peter Eget: harmonika og sang
Christopher Maack Davis: violin og sang
Stig Bang Mortensen: Sækkepipe

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning kan tilkøbes (fra kl. 17:30): Oksesteg i Ale med pommes rissolle samt rødbedesalat med pære og nødder: 140,-

OBS:
Denne koncert er en del af ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet á 550,- for sæson 2021/2022 kan købes online på https://baltoppen.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/94870

Mere