oktober, 2020

24okt20:0022:00Mika Akim Release Show Raphael GimenesNordisk kammerfolk møder jazz20:00 - 22:00 ALICE, Nørre Allé 7, 2200 KøbenhavnKategorier:KoncertAldersgrupper:Alle aldersgrupperEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Skrøbelig
kammer-folk, improvisation og poetiske sange om kroppen. Mika Akim
markerer sit debutalbum med koncert på ALICE. Raphalel Gimenes varmer
op.

OBS! ALICE følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19
nøje. Alle koncerter i september/oktober afholdes derfor med
siddepladser og et stærkt begrænset antal billetter. Læs mere om vores
COVID-19 tiltag her.

Billetkøb foregår efter donationsprincip, hvor du selv vælger om
du vil betale 75, 100 eller 200 dkk. Donation går direkte til bandet.

Svenske Mika Persdotter bevæger sig inden for både klassisk
kompositionsmusik, improvisation og sangskrivning, og kendes bl.a. fra
det anerkendte ensemble Halvcirkel, som også tidligere har gæstet ALICE.

Under navnet Mika Akim har hun skabt et dybt originalt univers, hvor
viola d’amore – et strygerinstrument, der primært forbindes med
Barok-musik – går hånd i hånd med hendes smukke vokal i en række sange,
som blander folkemusik, pop, improv og americana.

23 oktober udsender Mika Akim debutalbummet “Till kroppen” på det
Malmøbaserede label Krumelur Records. Albummet er et dybt personligt
dokument, en række sange til hendes egen krop og historier, den bærer
på. Det er også sange, som er skabt til at hele kroppen og sindet.
Albummet blander det akustiske udtryk med eksperimenterende
klangbilleder, field recordings, droner og gamle kassettebåndoptagelser
fra barndommen. Et rigt, lyrisk og intimt musikalsk univers, som drager
lytteren med ind i det skrøbelige og helende rum.

Mika Akim har tidligere gæstet ALICE som del af Free Folk Mondays.
Men til releasekoncerten kan projektet høres i en ny kvartet-opsætning
med Tove Bagge, Ossian Ward og Adam Grauman – og selvfølgelig Mika
Persdotter i front.

Som opvarmning optræder den brasilianske guitarist og komponist Raphael Gimenes.

Line-up:

Mika Persdotter – voice, viola d’amore, ngoni
Tove Bagge – viola, voice, harmonium and other sounds
Ossian Ward – guitar, voice and percussion
Adam Grauman – double bass

Mere