september, 2020

24sep19:0021:30Koncert med Vesselil19:00 - 21:30 Skovsgaard Gods, Café og gårdbutik, Kågårdsvjej 8, 5900 RudkøbingKategorier:KoncertAldersgrupper:Alle aldersgrupperEntre:Entre

Arrangementdetaljer

VESSELIL

Vesselil er en moderne dansk stryge- og vokaltrio med violin, bratsch, cello og sang. Trioen har med deres intense nærvær og hengivne sammenspil skabt et varieret, elegant og energifyldt koncertrepertoire med dybe rødder i den nordiske folkemusiktradition; en sindrig blanding af gamle sange og dansemelodier og nye kompositioner, der fører lytteren gennem rørende fortællinger, filmiske scenarier og sydende dansegulve.

Navnet Vesselil er hentet i en gammel dansk folkevise, som fortæller historien om den unge kvinde Vesselil, der nægter at sælge sine drømme og ambitioner for et forgyldt skrin. Med hendes integritet som inspiration balancerer trioen mellem det glædessprudlende og det melankolske og formidler den dybde og styrke, som findes her.

I 2018 udgav trioen deres debutalbum, “Vesselil”, som har modtaget varme anmeldelser og modtog samme år en pris for deres fortolkning af en af D.T.S. Bjerregaards kompositioner. Vesselil har spillet på mange store danske samt internationale festivaller så som Tønder Festival, Musik over Præstø Fjord og Copenhagen Jazz Festival, Folk Baltica (D), Kaustinen Festival (FIN), Buskers Bern (CH) og Tanz & Folk Festival Berlin (D).

Bandmedlemmer

Elisabeth Dichmann – violin, sang Clara Tesch – violin, bratsch, sang Maja Freese – 5-strenget cello, sang

Mere

Tid

(Torsdag) 19:00 - 21:30

Lokation

Skovsgaard Gods, Café og gårdbutik

Kågårdsvjej 8, 5900 Rudkøbing