december, 2021

17dec20:0023:00Floating Sofa QuartetModerne folkedansebal med eminent liveband danseinstruktion Madbordet20:00 - 23:00 Baltoppen LIVE, Baltorpvej 20, 2750 BallerupKategorier:BalAldersgrupper:16-30 år,31-60 år,61-99 årEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Afslut folkemusikåret med et heftigt og hyggeligt folkedansebal på Baltoppen LIVE. Vi rydder gulvet og de fire fremragende musikere i det dansk/svensk/finske band Floating Sofa Quartet leder os trygt og dansende ind i julens mange glæder. Er man ikke lige til at danse folkedans er man velkommen til blot at nyde musikken – og de dansende gæster.


Floating Sofa Quartet (FSQ) er et prisvindende samarbejde mellem fire unge nordiske spillemænd og -kvinder fra hhv. Sverige, Finland og Danmark. Med en enestående sammensætning af akustiske instrumenter blander kvartetten nyt og gammelt og skaber et unikt musikalsk udtryk som fremstår både moderne, traditionelt og tidløst. Repertoiret er varieret, lyden er varm og imødekommende, og musikken leveres med intensitet, energi og mærkbar spilleglæde.


Kvartetten debuterede 2015 og har siden turneret flittigt i både Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Holland og Østrig. Med sceneoptrædener på prominente festivaller som bl.a. Kaustinen Folk Music Festival [FI], Førdefestivalen [NO], Tønder Festival [DK], Korrö Folkmusikfestival [SE] og folkBALTICA [DE] er FSQ efterhånden blevet et eftertragtet og velrenommeret navn på den nordeuropæiske folk-scene.


FSQ har desuden været nomineret til talrige priser, bl.a. “Årets Nye Talent” i både Danmark ved DMA Folk og i Sverige ved Folk & Världsmusikgalan. I 2016 modtog de Saugmann Bjerregaard-fondens førstepræmie for deres nyfortolkninger af D.T.S. Bjerregaards musik.


Gruppen har to anmelderroste albummer bag sig: “The Moon We Watch is the Same” var nomineret til to Danish Music Awards for Årets Folk Udgivelse og Årets Komponist (Clara Tesch) i 2017, og opfølgeren “Neighbourhood” vandt for nylig prisen for Årets Folk Udgivelse ved DMAfolk/world 2019. I begrundelsen stod der bl.a.: “Orkesteret er sammensat af unge musikere opvokset med deres nationale folkemusiktraditioner. Alle er de betagende instrumentalister, og kendes for tilsammen at levere et formidabelt sammenspil og en nærværende liveperformance når de turnérer rundt.(…) Prisen gives for med indlevelse, inderlighed og på et højt kvalitetsniveau at skabe personlige fortolkninger af såvel traditionel musik som egne kompositioner.(…)”


Musikerne, der alle er fremragende folkedansere, inviterer kl. 17:30 til danseworkshop, hvor både begyndere og øvede kan få tips til at danse moderne folkedans.


Aftenen arrangeres i samarbejde med den erfarne folkedanserinstruktør Carsten Jørgensen fra Skovlunde.


100,-: Koncert (kl. 20:00)

55,-: ROD/FOD rabatpris til koncerten

40,-: Danseinstruktion (kl. 17:30)

100,-: Spisning (kl. 19:00): Danselet vegetarlagsagne med julet grønkålssalat og risalamande.


Siddepladser ved nummererede caféborde.


Kl. 17:30 tilbydes danseinstruktion ved bandet. Her kan man tilmelde sig parvis ved at købe tillægsbillet.


Kl. 19:00 tilbydes (forudbestilt) danselet vegetarlagsagne med julet grønkålssalat og risalamande.

Mere

Arrangør

Baltoppen LIVETlf. 44773060 Baltorpvej 20, 2750 Ballerup