juli, 2021

23jul17:0020:00Fanø Free Folk Festival presents: Księżyc (PL)Polsk kult-gruppe med eksperimenterende folk17:00 - 20:00 ALICE, Nørre Allé 7, 2200 KøbenhavnKategorier:KoncertAldersgrupper:Alle aldersgrupperEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Copenhagen Jazz Festivals afslutningsweekend på ALICE byder på to
dage præsenteret i samarbejde med Fanø Free Folk Festival. Fredag byder
på det særprægede kult-band Księżyc (måne) – en totaloplevelse af
folkemusik, elektroniske klange, performance og magiske ritualer.

Koncerten er en del af ALICE Summer Series’ Copenhagen Jazz
Festival-program og foregår i gården mellem ALICE og UNION – læs mere
her.

Sommeren er over os, og det samme er ALICE Summer Series – vores
stemningsfulde udendørskoncerter, der finder sted i den hyggelige gård
mellem ALICE og UNION. Her byder vi fredage og lørdage fra slut maj til
slut august på levende musik af høj kvalitet tilsat sommerlig stemning
og læskende drinks.

I samarbejde med Fanø Free Folk Festival præsenterer vi under
Copenhagen Jazz Festivals afslutningsweekend to dage med
eksperimenterende folkemusik. Denne fredag venter en helt særlig
koncertoplevelse, når det polske kult-orkester Księżyc indtager gården.

En uudgrundelig aura af mystik hviler over den polske kultgruppe
Księżyc. Navnet betyder “måne”, og indfanger på smuk vis musikkens
stemning af natlige ritualer og magiske besværgelser. Live er Księżyc en
totaloplevelse, hvor gamle folkemusikalske instrumenter,  elektroniske
klange og rituel performance flettes sammen og løftes af de to dragende
vokalister. Gruppen udgav i sin tid et enkelt album i 1996, inden de
helt i tråd med deres mystiske aura forsvandt. I 2013 genopstod Księżyc
så – til stor succes med betagende koncerter på en række store
festivaler, bl.a. Roskilde Festival i 2017. Oplev magien, når de fylder
sommeraftenen med deres unikke lydbillede.

Om Fanø Free Folk Festival
Fanø Free Folk Festival har eksisteret siden 2010 som en årligt
tilbagevendende mikrofestival, der undersøger møder mellem
folkemusikkens rødder og nye eksperimenter. Festivalen finder sted i
Sønderho, men præsenterer året rundt arrangementer i hele Danmark,
heriblandt Free Folk Mondays på ALICE. Der er mere Fanø Free Folk på
programmet, når festivalen 24/7 er vært for Summer Series-program med
Eric Arn og Annelies Monseré. Læs mere her.

Praktisk om ALICE Summer Series

Under ALICE Summer Series-titlen præsenterer vi udendørs koncerter
fra slut maj til slut august. Vi rykker baren ud i gården mellem ALICE
og UNION og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik
fredag og lørdag. Vi følger naturligvis myndighedernes anvisninger i
forhold til COVID-19 nøje og opdaterer løbende formatet til de gældende
restriktioner. Koncertområdet bliver med en kombination af ståpladser og
unumm. siddepladser. Vil du sikre dig en siddeplads, er det en god idé
at komme i god tid. Der vil være bar i gården, ligesom Send Flere
Krydderier de fleste weekender byder på salg af lækker mad.

OBS! Det er nødvendigt at medbringe gyldigt corona-pas til
koncerterne. Vi opfordrer desuden kraftigt til at man køber billet i
forsalg, da det giver os bedre mulighed for at komme i kontakt med
publikum efterfølgende med henblik på stop af smittespredning.

Mere

Arrangør

Fanø Free Folk Festivalfanofreefolk@gmail.com