oktober, 2020

25okt20:0021:00Fanø Free Folk Festival: Mika Akim (SE) i Sønderho KirkeSmuk sangskrivning, viola d'amore og et helende musikalsk rum20:00 - 21:00 Sønderho Kirke, Sønderho Strandvej 1A, Sønderho, 6720 FanøKategorier:KoncertAldersgrupper:Alle aldersgrupperEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Smuk
sangskrivning, viola d’amore og et helende musikalsk rum. Den svenske
musiker Mika Akim og hendes kvartet markerer udgivelsen af albummet
“Till kroppen” med akustisk koncert i Sønderho Kirke. Præsenteret af
Fanø Free Folk Festival med støtte fra PULS.

Svenske
Mika Persdotter bevæger sig inden for både klassisk kompositionsmusik,
improvisation og sangskrivning, og kendes bl.a. fra det anerkendte
ensemble Halvcirkel.

Under
navnet Mika Akim har hun skabt et dybt originalt univers, hvor viola
d’amore – et strygerinstrument, der primært forbindes med Barok-musik –
går hånd i hånd med hendes smukke vokal i en række sange, som blander
folkemusik, pop, improv og americana.

23
oktober udsender Mika Akim debutalbummet “Till kroppen” på det
Malmøbaserede label Krumelur Records. Albummet er et dybt personligt
dokument, en række sange til hendes egen krop og historier, den bærer
på. Det er også sange, som er skabt til at hele kroppen og sindet.
Albummet blander det akustiske udtryk med eksperimenterende
klangbilleder, field recordings, droner og gamle kassettebåndoptagelser
fra barndommen. Et rigt, lyrisk og intimt musikalsk univers, som drager
lytteren med ind i det skrøbelige og helende rum.

Mika
Akim har tidligere gæstet vores Free Folk Mondays i København. Vi er
glade over at kunne præsentere hende for første gang på Fanø – i
Sønderho Kirkes smukke rum og akustik. Til releasekoncerten kan
projektet høres i en ny kvartet-opsætning med Tove Bagge, Ossian Ward og
Adam Grauman – og selvfølgelig Mika Persdotter i front.

Koncerten på Fanø støttes af Kulturelt Samråd Fanø og PULS.

Mere

Arrangør

Fanø Free Folk Festivalfanofreefolk@gmail.com