oktober, 2020

18okt20:0021:00Brìghde Chaimbeul (SCO) i Sønderho KirkeSkotsk sækkepibe i Sønderho Kirke20:00 - 21:00 Sønderho Kirke, Sønderho Strandvej 1A, Sønderho, 6720 FanøKategorier:KoncertAldersgrupper:Alle aldersgrupperEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Fanø
Free Folk Festival og ALICE præsenterer med stolthed den enestående
skotske musiker Brìghde Chaimbeul, der i en ganske ung alder har
bjergtaget både folkemusik-fans og det eksperimenterende musikmiljø med
sit sækkepibespil. Oplev hende akustisk i Sønderho Kirke 18. oktober.

Koncerten starter søndag 18/10 kl. 20.00 (dørene åbnes 19.30)
Entré: 100 kr (børn u. 12 år: 50 kr.) / kontant eller MobilePay
Lyt til Brìghde Chaimbeul: https://youtu.be/E-k5HL0Mjdo

I
en helt ung alder har den skotske sækkepibespiller Brìghde Chaimbeul
formået at imponere såvel folkemusik-miljøet som den eksperimenterende
musikscene med et vidtfavnende og personligt udtryk.

Hendes
debutalbum “The Reeling” (2019) blev kåret som månedens folk-album hos
The Guardian, da det udkom, og siden har interessen vokset støt, med
superlativer anmeldelser hos fRoots, Songlines og The Quietus m.fl.,
ligesom hun blev hyldet med BBCs Horizon Award og udvalgt til at spille
WOMEX i 2020. Samtidig har musikere som Colin Stetson, Anna von
Hausswolff og Gruff Rhys udtalt deres begejstring for den kun 22-årige
musikers udtryk.

Hvad
er det så, der gør Brìghde Chaimbeul til så stærk en musiker? Til det
er der næsten bare at sige, at man må høre “The Reeling”. Høre hvor
meget skønhed, styrke og rigdom hun udfolder alene med brugen af
sækkepiben – og hvordan musikken skaber billeder af dramatiske skotske
landskaber og griber ned i dybe keltiske traditioner, samtidig med, at
Chaimbeul også favner sækkepibetraditioner fra Østeuropa, Irland og Cape
Breton. På forunderlig vis skaber hun også en musik, som lyder
påfaldende moderne og som med sin meget fysiske fornemmelse taler til
udforskere af drone, ambient og eksperimenterende musik.

Brìghde
Chaimbeul er uden tvivl en af de mest gribende og interessante unge
musikere på folkemusikscenen, og det er med stor glæde, at ALICE og Fanø
Free Folk Festival i samarbejde kan offentliggøre en dansk mini-tour.
18. oktober kan man således opleve Brìghde Chaimbeul i Sønderho Kirkes
magiske rum. Og dagen efter blænder vi op for en særudgave af Free Folk
Mondays, hvor hun optræder på ALICE i København.

Koncerten på Fanø støttes af Kulturelt Samråd Fanø.

OBS!
Vi holder selvfølgelig koncerten i henhold til myndighedernes COVID-19
anbefalinger, hvorfor der kun er plads til 75 mennesker i kirken.

Mere

Arrangør

Fanø Free Folk Festivalfanofreefolk@gmail.com