december, 2020

13dec16:0018:00AflystALICE Matiné: VesselilMatinékoncert med Vesselil i København!16:00 - 18:00 ALICE, Nørre Allé 7, 2200 KøbenhavnKategorier:KoncertAldersgrupper:Alle aldersgrupperEntre:Entre

Arrangementdetaljer

Nordiske rødder og moderne klang. Trioen Vesselil tænder lys i vintermørket med sprudlende strygere og vokal, når de indbyder til matinékoncert på ALICE!

Døre: 15.00

Koncert: 16.00

Pris: 100 kr. 

Koncerten består af
to sæt med en kort pause undervejs.

Vesselil er en moderne dansk stryge- og vokaltrio med violin,
bratsch, cello og sang. Trioen har med deres intense nærvær og hengivne
sammenspil skabt et varieret, elegant og energifyldt koncertrepertoire
med dybe rødder i den nordiske folkemusiktradition; en sindrig blanding
af gamle sange og dansemelodier og nye kompositioner, der fører lytteren
gennem rørende fortællinger, filmiske scenarier og sydende dansegulve.

Navnet Vesselil er hentet i en gammel dansk folkevise, som fortæller
historien om den unge kvinde Vesselil, der nægter at sælge sine drømme
og ambitioner for et forgyldt skrin. Med hendes integritet som
inspiration balancerer trioen mellem det glædessprudlende og det
melankolske og formidler den dybde og styrke, som findes her.

Trioen udgav i 2018 udgav debutalbummet “Vesselil”, der høstede
flotte anmeldelser. Ligeledes har Vesselil som live-navn begejstret på
en række danske og internationale festivaler – bl.a. Tønder Festival,
Musik over Præstø Fjord, Copenhagen Jazz Festival, Folk Baltica,
Kaustinen Festival og mange flere.

Mere